Kan jeg bruge ethanolholdigt brændstof i min Volvo Penta-motor?
I Volvo Penta-benzinmotorer kan der anvendes benzinblandinger med højst 10 % ethanol, som overholder minimumskravet til oktantal.
Brændstof, som indeholder 10 % ethanol, kaldes ofte for "E10".
Ejere, der blander ethanol i brændstoffet, skal være særligt opmærksomme på vedligeholdelsen af brændstofsystemet. Der kan forekomme forskellige påvirkninger, afhængigt af hvilket materiale brændstoftanken er fremstillet i. De fleste både, der er produceret inden for de sidste 20 år, har brændstoftanke, som er fremstillet i aluminium, rustfrit stål eller plast.
Eftersom brændstofblandinger med ethanol tiltrækker og fastholder fugt, kan indholdet af ethanol medvirke til, at aluminiumstankene korroderer. Korrosionsrester kan tilstoppe filtre og beskadige dyser, karburatorer og andre komponenter i brændstofsystemet.
Tanke, der er fremstillet i rustfrit stål eller plast, påvirkes ikke af ethanolholdige brændstofblandinger. Ethanolholdige brændstofblandinger kan imidlertid virke som et opløsningsmiddel og udvaske gamle aflejringer eller fremmedlegemer i brændstofsystemet.
Skader forårsaget af forurening fra vand, fremmedlegemer, slam eller gummi, som dannes eller trænger ind i brændstofsystemet og beskadiger brændstofsystemet eller motoren, er ikke dækket af Volvo Pentas garanti.