Reducer støjniveauet
Motorstøj kan virke forstyrrende i naturen og på mange følsomme dyrearter. Ved at sætte farten en smule ned kan du reducere støjen og medvirke til en endnu bedre bådoplevelse for mennesker, naturen og miljøet.
Brug altid opdaterede kort, der viser steder, hvor du skal tage ekstra hensyn - eller som du simpelthen bør undgå.
Reducer emissioner
Forbrændingsmotorer er ikke gode ved naturen. Det ved vi. Vi arbejder løbende på at nedsætte emissionerne ved at udvikle nye og renere motorer. Men du kan også hjælpe. Vedligehold din motor regelmæssigt, og undgå unødvendig tomgang og hyppige, hurtige accelerationer.
Vælg det mest miljøvenlige alternativ, når du tanker. Kontrollér altid, at brændstoffet passer til motoren. Undgå at spilde brændstof.
Husk, at moderne motorer er meget renere end ældre motorer.
Efterdønninger og kølvand
Efterdønningerne og kølvandet efter en båd kan skabe store problemer. Derfor er det vigtigt at overholde fartgrænserne og justere din hastighed, så kølvand mindskes.
Planende både skaber det største kølvand ved hastigheder lige før planning. Derfor bør denne hastighed undgås i smalle kanaler.