/SiteCollectionImages/VPC/History/566x228/1907.jpg

1907 - PENTA B1'EREN

I 1907 kunne gæsterne på det velrenommerede Hotel Billingen i Skövde se en ung mand på ca. 30 år klædt i læderjakke og træskostøvler aflevere støvler og jakke til garderobedamen for dernæst at marchere ind i restauranten på sine uldne sokker for at nyde et velfortjent måltid.

Den unge mand var Edvard Hubendick, som var ingeniør i den stockholmske virksomhed "lngenjörsfirman Fritz Egnell", og som siden blev professor i forbrændingsteknologi ved KTH (Stockholms Kongelige Teknologiske Højskole). Han var i Skövde på Sköfde Gjuteri & Mekaniska Verkstad for at tilse arbejdet på en testmotor, som skulle køre på parafin.

For den største industrivirksomhed i denne lille by var denne opgave blot én blandt mange usædvanlige ordrer, som støberiet modtog i denne tidlige periode af den industrielle opblomstring. Støberiets styrke var at kunne levere skræddersyede produkter efter kundernes specifikationer, og da den stockholmske ingeniørvirksomhed, som i forvejen var en vigtig aftager af støberiets turbiner, kom med sin forespørgsel, begyndte der at ske ting og sager.

Ingen havde den ringeste anelse om, hvad denne første ordre skulle komme til at medføre, men den første Penta - B1'eren - var på vej!

Penta betyder "fem" på græsk, og navnet blev valgt, fordi der var fem herrer til stede, da de første tegninger til motoren blev præsenteret. Da produktet skulle have et navn, faldt valget på Penta som en slags hyldest til netop dette møde. Historien melder ikke noget om, hvem de fem mænd var, men det kan meget vel have været initiativtageren, Fritz Egnell, og hans chefingeniør, Edvard Hubendick, der sammen med støberiets administrerede direktør, John G Grönvall, og to af hans mest betroede medarbejdere, traf denne historiske beslutning.